Forleden dag meldte Sonos ud at de ville lade deres ældre lydenheder gå bort, og ikke virke mere hos de forbrugere som havde disse i hjemmet. Dette galte bl.a. første generation af Play:5-højtaleren og en række andre lydenheder fra Sonos´ portfolio.
Meddelelsen lød derudover også at kunderne fremadrettet ikke kan koble deres nyere Sonos udstyr sammen med det ældre udstyr – hvor første generation Play:5 er skillevæggen.
Dette har skabt et ramaskrig i Danmark, med vrede og skuffede kunder, som ikke synes det kan være rigtigt, at udstyr som de har købt for få år siden – pludselig ikke virker mere.
Sonos direktør siger undskyld
Den kritik som kunderne de seneste dage er kommet med, har vækket opmærksomhed hos direktøren for Sonos – Patrick Spencer.
Han har derfor valgt at kontakte kunderne, og sige hvad der kommer til at ske videre frem – med de døende Sonos enheder.
I et brev på Sonos egen blog, undskylder Direktør Patrick Spencer og fortæller kunder ”Vi har hørt jer.”
”Vi lover også at fortsætte med at opdatere fejl i softwaren og i sikkerheden” Skriver direktør Patrick Spencer.
Løsningen kommer dog ikke til at ændre på beslutning om, at ældre enheder på tværs af nyere, ikke kan kobles sammen.
”Vi arbejder på en måde, hvor man kan splitte vores system, så moderne enheder arbejder sammen og får de nyeste opdateringer. Mens ældre enheder arbejder sammen og bliver i deres nuværende tilstand.”
Vi kommer derfor ikke udenom, at vi skal ud og købe nogle nye højtalere, hvis vi i dag har koblet en ældre enhed, sammen med en nyere enhed fra Sonos.